Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vej til Kregome ved Frederiksværk, hvortil han kom
ud paa Natten. Her besøgte han Rasmus Nyerups
Datter og Svigersøn, Pastor Strøm, om hvem Jens
Kragh Høst siger, at han var „en af de blideste og i
Selskabslivet behageligste Mænd“1). Hos Strøms var
Winther aldeles som hjemme og fik der venlige
Mindelser fra Fensmark og Kjøbelev. Det var ikke saa
underligt, at han ofte lagde Scenen for sine Digtninger
hen til Præstegaardene; thi dem tilhørte en væsentlig
Del af hans Barndom og Ungdom, og Den, der engang
har levet et lykkeligt Liv i en landlig Præstegaard, vil
altid sidenhen, naar han er borte derfra, komme til at
lide af Præstegaardsve. Han siger med Rudolph
Baum-bach i „Dødens Gudsøn":
„Saadan en Præstegaard er for en Del
Hvad Oasen er for en tørstig Kamel"2).
I Winthers Fortællinger „Et Vendepunkt", „I
Naadsens-aaret", „Et Rejse-Æventyr", „Episode af et Familieliv"
og „Paa Landet" er det Præstegaarde, Handlingen helt
eller paa enkelte Punkter foregaaer i, „Annette" er
tildels henlagt til „Præstens Enkesæde", og hvor gjærne
tegner Winther ikke Portrætter af Præste og Degne —
hans Forfædre repræsenterede jo bægge disse! Han
lader — som i de to førstnævnte Fortællinger —
Præsten fortælle i første Person, saa man kommer til
at tænke paa Digterens Ungdomsideal: selv at blive
Præst. Hvor levende er ikke „den lille Pastors" Billede
i „Annette*, hvor ypperlig Degnen i „Genrebilleder"!
Ja, Præstegaardslivet og Præstegaardsbefolkningen vare
*) Se J. K. Høst: Erindringer om mig og mine Samtidige, S. 166.
*) P. Hansens Oversættelse, S. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
