Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Winther kjære, og i Kregome fandt han bægge ægte.
Musikken, som var uadskillelig fra hans Natur, dyrkedes
meget der, og, naar Weyses eller andre Sange blev
sungne om Aftenen derude, kunde han briste i Graad
af poetisk Bevægelse og forsvinde ad Havens Gange.
I Kregome traf han sin gamle, eller rettere:
unge Veninde fra Regensen, Husets Datter, Ulrikke
Eleonore Strøm. Han sagde endnu Du til hende;
men Følelserne ytrede sig ikke mere som over for et
Barn; nu vare de ikke ganske fri for Erotik, og for
hende begyndte det at gaa op, at hun havde Samkvem
med en Digter. Han skrev — jeg vil ikke sige til,
men for hende — Digtet „Ellinors Sværmeri"1). Heri
udtrykte han hendes Følelser og Længsler; men dette
var ham ikke saa svært, da de svarede saa temmelig
nøje til Hvad han selv sjæleligt havde erfaret under
sit lange Ophold i Kjøbelev. Digtet er ifølge hans egen
Opgivelse skrevet 1824 i Kjøbenhavns Rosenborggade,
men er efter hendes Ord til mig først nogle Aar senere
overgivet hende. Det var sine egne poetiske Tanker
fra hin kjebelevske Tid, han skildrede i Vers som disse:
Under Granens mørke Grene
i min Faders Urtegaard
tæt ved Kirkemurens Stene
sidder jeg saa tidt alene
i den favre, grønne Vaar.
Naar saa Solens Flammelokker
dukke ned bag Høj og Krat,
helligt klinge Taarnets Klokker,
Linden mildt i Vinden rokker
med sin brede Skyggehat.
!) Sml. Digtn. I., S. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
