Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og deres Haandtryk, deres Blikke,
saa ærlige, dem kan jeg ikke
som fordum ærlig svare paa.
Der var engang en herlig Pige1),
som kjærlig mig i Øjet saae;
det Blik var da mit Himmerige;
thi Himlen selv var ej saa blaa!
Nu kan i hendes Børnegruppe
den usle, kolde, unge Gubbe
med slukt Erindring rolig staa.
Ej Alvor, Skjæmt, det Bitre, Søde,
ej Dag, ej Nat med Stjærner smaa,
ej frejdigt Liv og ej det Døde
kan bringe Hjærtet til at slaa;
hvor mat og usel selv min Klage!
Der er ej Gnist af Kraft tilbage, —
o, gid jeg under Mulden laa!
Og da mit Hjærte var saa dødt, og stille
det nedlagt var i Brystets Sarkofage,
paa Kistelaaget Sorgen sad tilbage,
den stirred fælt med sine Blik, de vilde;
men bort fra Stedet vandrede den lille,
den kjære Flok af mine Glædesdage,
som sortindhyllet og med Vemodsklage
paa Graven havde tømt sin Taarekilde! —
Da lød et sødt: „Vaagn op!“ — og Sorgen flyede;
det kom fra hende, som jeg ikke nævner;
fra hendes Øjnes Straaler Dagen gryede!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
