Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op kraftigt Hjærtet foer af Søvnens Dvale;
i Livets Kamp det atter frejdigt stævner,
og hver dets Daad skal kun om hende tale.
Kjærligheden er vakt; men den bliver ikke besvaret,
det martrede ham, naar hans varme Glød svaledes af
hendes kølige Aande. Saa bad han i Sang Søvnen, at
den vilde forbarme sig over ham og give ham Drømme,
i hvilke der kunde drikkes Glemsel, og hvor Alt var
efter hans Ønske:
Der evig Fred paa hver en Pande hviler,
der er min Elskte mild; kun der hun taaler,
— o, sjældne Fryd — at jeg til hende smiler!
Sin Kjærligheds Art skildrer han:
Saaledes er min Elskov i mit Hjærte:
en himmelsk Draabe, der med alt det Søde,
som Jord og Hav og Eden har i Eje,
fortærer Livets Kraft, men trods sin Smerte
dog lader mig i hellig Vellyst gløde,
indtil den strækker mig paa Gravens Leje.
Ligesaa haabløs og ubesvaret vedblev i det
Væsentlige Chr. Winthers Følelse for Alvilde Miiffelmann med
at være gjennem Aarenes Løb. Naar hun viste sig kølig,
anslog han ofte en overfladisk, spøgende Tone, som
imidlertid ikke svarede til Hvad der vaandede sig i
hans Hjærte. De Digte, hvoraf der her er aftrykt
Brudstykker, gav han ikke Alvilde; de udtalte hans
hemmelige Følelser; naar han sendte hende sine
poetiske Udtalelser om hende, var hans Sprog et ganske
andet let og legende. Derom vidner efterstaaende
hidtil utrykte Digte, som hun har overladt mig til
Afbenyttelse. Det første fremstod i en Periode, da hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
