Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejse til Italien 1830—31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mange Penge ofrede han — som nylig antydet —
paa udskaarne Stene, gamle Ringe, og Haandtegninger;
ved Anskaffelsen af disse Sager var Ludvig Bødtcher
ham en god Hjælper; de gik sammen om Formiddagen
ned paa Campo di Fiore, hvor de handlede med Bønder
og Kræmmere, eller de hjemsøgte i Fællesskab
Marskandisere og slige Folk. Fra Neapel skriver Winther til
Bødtcher i Rom: „Har Du fundet en eller anden smuk
Sten, som Du vil sælge, saa lad mig Præferencen . . .
Hils mine Ringe fra mig, hils mine Ringe!" Alle Slags
Finesser, som kostede Penge, tillod han sig. Ofte tog
han varme Bade — det fordrede den Trang til
Properhed, der var ham en Arv efter Moderen — og saa
hældte han kostbare duftende Vande i Badet.
Intetsomhelst sparede han paa — han var jo foreløbig en
rig Mand. Den 13de Maj 1831 skrev han hjem til sin
Prokurator: „Jeg maa nu, for at fortsætte min Rejse
gjennem Frankrig, Schweiz, Tyskland tilbage til mit
Hjem, lade mig give et nyt Kreditiv — endogsaa før
det første er ganske tilbagebetalt; man bruger endel
flere Penge, naar man ideligen er paa Farten, end naar
man sidder roligt hjemme i sin Stue. Jeg maa derfor
tjenstligst bede Dem i Aarets Løb ... at sende de
Kontanter, De mueligen har faaet ind, og som De kan
undvære, uden at indskrænke Dem til Terminen..1).
Var han træt af Bylivet, søgte han ud i Bjærgene
eller i Kampagnen, hvor han fortrylledes af Menneskene
og af Naturen. Han synger:
„Om Albanerbjærgets grønne
Sider møder os da nok
Dette Brev findes i Nykjøbing Bys Arkiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
