Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejse til Italien 1830—31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
atter hine stolte Skjønne
med den ravnesorte Rok:
Ak, Assunta, Serajina
Nunziata, Orsola,
Betta, Cecca, Gelsomina,
Nina — ak, Veronica!
I „Et romersk Osteri"1) skildrer han ypperligt nogle af
sine Indtryk fra Kampagnen. Der strømmer ud af
denne Digtning en saa ægte italiensk Duft og Farve, at
den i høj Grad er Vidnesbyrd om, med hvilken
Iagttagelsens Kraft Chr. Winther havde levet sig ind i
Forholdene dernede. Han var i det Hele Mand for at
samle sig et stort aandeligt Udbytte af Opholdet i
Verdens mærkeligste Stad. Der blev sagt om ham, at
han lukkede sig inde dernede og læste Artost*) \ det
Sidste er højst rimeligt; men det Første er ikke sandt.
Han var med rundtomkring. I sin Julevise3) dernedefra
synger han:
En Bog er Byen en uhyre Bog,
et Blad er hvert et Torv og Stræde;
dog, for at fatte ret dens dybe Sprog,
man maa hvert Blad med Foden træde.
Da sender Oldtids Sol os varm sin Glans,
da smelter Sneen for vort Øjes Sans;
Skjønhed, Din Pragt,
Sandhed, Din Magt
i Barmen evigt tager Sæde.
Han forstod at læse Bogen. Han studerede Antik- og
Malerisamlinger, og det med stort Udbytte, da hans
øje af Naturen havde faaet Ævne til at se paa Sligt.
Rom var delagtig i Fuldendelsen af hans Dannelse, og,
Saml. Digtn. VI, S. 65. 2) Se Nic. Begli: „Sigtie Læssaeuy
S. 141. 8) Sml. Digtn. I, S. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
