Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Brev til denne: „Det er mig en Trøst, en Husvalelse,
engang ret af Hjærtet at kunne sige Dig, hvormeget
jeg holder af Dig, hvor stor Pris jeg sætter paa det
kjærlige Sind imod mig, hvorpaa Du har givet mig
saamange umiskjendelige Prøver.“ Agerskov boede hos
sin Moder, der var Enke og foruden sin Søn havde en
ung, smuk Datter i Huset. Winther kom tidt og
bankede paa Døren hos Vennen; denne raabte et barskt
„Kom ind!“, „saa barskt, som han med sin pæne Stemme
kunde det, og ind traadte med sædvanlige Ceremonier
Digteren“2). Undertiden, men ikke ofte, gjæstede han
Familien, hvor han da med stor Glæde hørte Frøkenens
Klaverspil; og til denne samme lille Frøken, den senere
Fru Petræus, skrev han „Bolero“3). Ofte kom han
dansende hende imøde og nynnede:
Du er saa let og fornøjelig,
en Sylfide — en Alf,
Lilien lig, der bøjelig
hist i Vaarvinden skjalv.
Nej, hvor jeg dog seer Dig tydeligt
under Orangernes Krans
svæve gratiøs og nydeligt
i den glødende Dans,
livlig, skjælmsk og sværmende,
dyb og tænksom i Sind,
snart fortrolig Dig nærmende,
snart saa sky som en Hind! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
