Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterat „Norges Dæmring“ var udgiven, kom han i
Følgeskab med B. Dunker, der nylig var bleven
juridisk Kandidat, til Kjøbenhavn. Welhaven var særlig
anbefalet til Orla Lehmann, der i „Dansk
Literaturtidende“ havde anmeldt „Norges Dæmring“ rosende;
imidlertid synes Lehmann ikke at have været ganske
tiltalt af ham personlig; næste Aar siger han under sin
Rejse i Norge, at Omgangen med Welhaven havde
noget i høj Grad Vækkende ved sig, skjøndt det ikke
skal negtes, at, naar hans rige Forraad af attisk Salt
stundum slap op, saa hjalp han sig med Peber“1).
Hernede i Danmark „prakkede han ham paa“ Agerskov2),
og denne fik Besvær nok med ham; thi — naar man
skal være Sandheden tro — var Welhaven i denne
Periode ikke behagelig, men yderlig norsk-uopdragen, saa
Agerskov turde ikke nogensteds lade ham være alene,
da han idelig forløb sig. Han førte ham til Winther.
Skjøndt der ikke er mindste Tvivl om, at denne altid
stod paa Welhavens Side i Striden mod Wergeland,
havde han dog i 1834 leveret til „Kjøbenhavnsposten“
to Artikler, der vare ham tilsendte fra Wergeland3),
og som skulde forsvare dennes Adfærd og navnlig
hans Udtalelser imod dansk Literatur. Ved Indsendelsen
af Artiklerne paaberaabte Winther sig Billighedens og
Upartiskhedens Princip og ytrede, at, da Wergeland
flere Steder i Danmark havde mødt Spot og bitter
Dadel, burde der formentlig ikke negtes ham Forsvar.
Det var Retfærdighedsfølelse, der her ledede Winther.
1) Se „Norge og Normændene“, S. 32. 2) A’s egen Meddelelse
til mig. 3) Se Kraft: Norsk Forfatterlexikon, S. 673, og
„Kjøbenhavnsposten“ 1834, Nr. 129 og 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>