Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved den af Slummer jages
saamangen evig Sorg,
naar bedst man troer, der tages
et Paradis paa Borg.
Du kjender ej dens Vælde!
Ak, kun en stakket Stund
formaaer i Støv at fælde
Dig Fredens hellige Lund.
Nej, elske maa Du ikke!
Fatter Du vel det Ord?
Vel ane Dine Blikke
en Hemmelighed stor?
Til evig Kval og Smerte
blev, Alfhild, jeg fordømt,
hvis eengang blot Dit Hjærte
om Kjærlighed fik drømt.
En Mand af Støvets Kaste
med Kjole og Frisur
sig skulde fræk formaste
mod Din Æter-Natur!
. . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
Nej, Gnisten maa ej tænde
hos Dig sin falske Pragt!
Ak, nej, Du maa ej kjende
dens frygtelige Magt.
Jeg evigt den vil slukke,
mens rent er end Dit Bryst,
og aldrig skal Du sukke,
i Elskovs Kval og Lyst.
Jeg rækker Dig Glemsels Honning —
tøm ud den søde Drik!
Og giv mig, Alfhild, min Dronning!
Dit sidste venlige Blik!“
. . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
