Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aftenen alt udbredte
sit hemmelige Flor;
Moderen ængstlig ledte
efter sit lille Nor;
da fandt hun endelig Pigen
sødt slumrende paa Jord;
med tusend Øjne, nyfigen,
stod rundt en Blomsterflor.
Og vaagen Alfhild fandt sig
i Græs ved krumme Aa;
om hendes Lokker vandt sig
en Krans Violer blaa.
— Hun voxed, rig paa Ynde,
som Alfen havde sagt;
tidligt sig lod forkynde
Aandeverdenens Magt.
Sig hendes Sødhed væved
i mangen Tankes Gang;
salig Sangeren bæved,
naar han om Alfhild sang.
Hun blev, som hendes Moder,
baade kløgtig og from;
men — under Barmens Kloder
slet ingen Varme kom.
Vel Bejlere kom der mange;
men iskolde Blik
for deres Sukke lange
var al den Trøst, de fik.
Ej mægted Støvets Sønner
i Kjole og Frisur
at bøje med Elskovsbønner
den æteriske Natur.
Men trods det kolde Hjærte
havde hun frejdigt Mod, —
kuns dem det voldte Smerte,
som laa for hendes Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
