Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No other light shal guide my steps, Till thy bright
beams ariseu *). Det var noget stærkt.
Om en Maaneds Tid flytter Sophie med min
Svoger til Sjælland, op imellem Holbæk og
Kalundborg2) ....
Forresten kan Digtet meget godt passe anderwårts!
Addio".
Kjbhvn. 16. Septbr. 1835. ,,.... Dr. Aarestrup
er i denne Tid her; jeg havde troet, at han var paa
Vejen til det Sted, hvor Sophie nu opholder sig; men
han har — desværre ikke Tid til denne divergerende
Rejse. Han er rasende &. Det sidste Digt, han sendte
Sophie, lyder saaledes:
O, Du er lig en Rose red,
en Rose rød, min egen Glut!
Og Du er lig en Melodi,
sødt sungen til en Spaniers Lut.
Saa smuk som Du, saa smuk som Du,
ak, saa forliebt er jeg; —
til alle Søer er tørret ud,
saa længe elsker jeg Dig.
Til alle Søer er tørret ud,
til Klipperne smelte hen,
saa længe vil jeg elske Dig,
saa længe, mit Hjærtes Ven!
Og far nu vel, og lev nu vel,
og græd ikke blot, men smil;
jeg kommer igjen, jeg kommer igjen,
om det saa var titusend Mil! 8)
„Vi skilles — men ved disse kostbare Taarer, som fylde
Dine elskelige Øjne, skal intet andet Lys føre mine Skridt, før Dine
klare Straaler hæve sig". 2) Værslev. 3) Aarestrups Efterl. Digte,
S. 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
