Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Noget før den Tid, da Chr. Winthers Forlovelse
med Sophie Hansen blev hævet, flyttede han ud paa
Nørrebro No 8, lige for den nuværende Slotsgade,
der, hvor Gartner Fløystrup har sin Forretning. Her
lejede han Værelser af Gartner Hansens Enke, f. Löchte,
som sammen med sine to Døtre Marie og Emilie
beboede et Havehus, hvis Grund nu hører til No 12 i
Elmegade og ligger bag det nuværende No 36 paa
Nørrebro. Stedet var landligt, da der dengang kun
fandtes faa Bygninger derude, og Vejen fra Kjøbenhavn
dertil var ofte om Vinteren temmelig ufremkommelig.
Om en „Gade“ med en Række Huse paa Rad var der
slet ikke Tale; der var Haver, Marker og enkelte
Oplagspladser. Uden for Voldene hørte Tranlygterne
op. Madam Hansens Hus, som blev nedrevet 1885,
laa i Winthers Tid midt inde i en Have; en Allé
førte ned til det. Han havde to Værelser tilhøjre i
den lave Stueetage; han møblerede selv, og hans
Lejlighed var smukt indrettet.
I Nummer 7 boede der — ligeledes i et Havehus —
en Skibskaptajn Gram, der havde trukket sig tilbage
fra Sølivet og efter sin Fader overtaget en Slags
Restavration, dog ikke i almindelig Forstand, men
saaledes, at her samledes en stor, fast Kres, der saa
behandledes som Medlemmer af Familien, eller i alt Fald
som dens Gjæster. Mange ældre Embedsmænd,
Studenter og Kunstnere gik ind og ud der. Der var fire
smukke Døtre, og man befandt sig særdeles hyggeligt
og tiltalende med disse og deres brave Forældre.
Grams Døtre vare intime Veninder af Hansens, og de
følte sig gjensidigt ganske hjemme hos hinanden. Chr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>