Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaer hen, gaaer vi med.“ Saa blev hun, og med
mildere Ansigt end nogensinde før opvartede hun Winther
og de Andre.
Undertiden kunde han udeblive fra de sædvanlige
Middagssteder; det var, naar En eller Anden ved et
tilfældigt Møde bad ham „gaa med op og spise“.
Dette hændtes saaledes med den før omtalte unge Fru
Augusta Nielsen, født Schack, der 4de Nov. 1837 var
bleven gift med Pastor V. Nielsen; Winther var kommen
meget i hendes Forældres Hus, og nu bød hun ham —
som sagt — en Dag, efterat de havde spadseret noget
sammen paa Gaden, op tilmiddag. Efter Maaltidet
spillede og sang hun hans Viser, medens Herrerne drak Kaffe;
hendes Mand hvilede sig paa Sofaen, og Vinduerne til
Haven stod aabne. Da improviserede Winther saaledes:
Naadigfruen sad ved sit Klaver og sang,
paa Sofaen laa hendes Kavaler saa lang;
igjennem Haven den skjønne Røst mig klang,
saa Hjærtet hopped i mit Bryst og sprang.
Jeg tænkte „Skulde nu virkeligt min Sang
have gjort hendes Hjærte dirkeligt engang?
Har den vel aabnet Laasen, stærk og trang,
og sat Melodiens Spilleværk igang?“
Ak nej, kun for at lulle hen engang
i bliden Slummer de søvnige Mænd, hun sang1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
