Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da den yngre Søster Emilie voxede op, tiltalte
ogsaa hun ham meget; han holdt af at spasere med
den Lille og byde hende Armen; thi „hun forstod
da at holde en Herre under Armen: hun hængte sig
ved den, og saa var hun saa let, at det føltes, som
om man gik med en Sypose“.
Winther deltog kun lidet i Livet uden for denne
Kres og modtog kun Faa hos sig. Jomfruerne Gram
kunde fra deres Bolig se ind i hans Dagligstue og
fandt ham der som oftest arbejdende ved Skrivebordet.
Et Brev kan jeg meddele, som han har forfattet paa
dette Sted; det er skrevet i Slutningen af Oktober 1838
og begynder med Digtet „Opsæt det ikke“1); derpaa
følger følgende Epistel, tydelig nok stærkt paavirket af
Aarestrup, hvis Digte Winther netop udgav paa denne
Tid, og som Aaret før (11te Dec. 1837) havde
tilskrevet ham det S. 198—98 citerede Rimbrev. Winthers
her omtalte Epistel er til den bekjendte Præst Spang,
dengang i Udby mellem Præstø og Vordingborg, senere
ved Helligaands-Kirken i Kjøbenhavn. Den Brud, der
omtales i Skrivelsen, er Frederikke Aagaard paa
Iselingen, hende, der havde faaet Rimbrevet fra Winther
før hans Udenlandsrejse, og som nu d. 2den Nov. 1838
holdt Bryllup med H. P. Coster Dorph, da Adjunkt
l) Sml. Digtn. I, S. 213; i Winthers Afskrift lyde Digtets sidste
Linier saaledes:
Da skal Eders Vandring lønnes
i den nye Morgenstund,
Eders Myrter evigt grønnes,
Rosen blusse frisk og sund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
