Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sin Anklage mod det omtalte Digt til Hertz er
Wilster kommen langt bort fra sin Omtale af det
Uheldige ved de Lejlighedsdigte, der skrives for
Situationer, som ere Digteren „aldeles fremmede og
ligegyldige" ; thi han siger jo netop, at Winther her
synger af et rørt, varmt Hjærte, og altsaa kan han her
ikke sættes under Anklage. Wilster er kommen langt
bort fra Det, han vilde bevise, og helt ind i Partistrid;
her synes man mest at kunne spore hans Antipati
mod Winther. Nu fortsætter han med at beskylde
denne for undertiden at være ufin og ikke smagfuld,
men reserverer sig dog imod at kalde ham ligefrem
plump eller smagløs. Han citerer følgende „ikke blot
smagløse, men yderst modbydelige Strofe"*):
Min Hals den er et Sugeværk,
naar Glas ved Læben hefter;
dens Pompe flink, dens Slange stærk,
og Vinen følger efter.
Det nytter ej, man raaber: „Stop!",
jeg pomper ned, jeg pomper op
af alle Livsens Kræfter.
Wilster synes, at Lignelsen her hverken er adækvat
eller vittig, men kun kynisk, saa man bør tilraabe
Digteren et Stop, naar man hører, at Vinen skal
pompes op igjen.
Det næste Digt, der maa holde for, er „Til Træet"2),
i hvilket der efter Kritikerens Mening ingen Eenhed er
ster, at han deri angribes plumpt og dumt. Han siger endvidere,
at Recensionen har vakt almindelig Uvillie. Selv vil Hertz for det
Første nødig indlade sig i slige Fejder og har heller ikke Tid
dertil. „Bedst er det, naar Angrebet — som her — gjendrives af sig
selv.* („Breve fra og til H. Hertz“, S. 39). J) Sml. Digtn. I, S.
133. *) I, S. 73-74 og Sml. Digtn. I, S. 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
