Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjærtet ved at synge en Afskedssang til sin
jævnaldrende, maaske mangeaarige Ven, priste hans
Digtertalent højere og varmere, end han i en rolig Stemning
vilde have gjort, er aldeles i sin Orden; af et varmt
Hjærte flyder ingen lunken Sang; men at han nu efter
flere Aars Forløb, efterat han for længe siden maa
være vaagnet af Rusen, optager dette Digt i sin
Samling og bringer det fra Vennens Stambog frem for
Publikums øjne, maa sikkert hidrøre fra en
Uagtsomhed." Han gør opmærksom paa, at Winther ved at
lade de to anførte Linier trykke, indirekte krænker
Digtere, som efter Manges og udentvivl Winthers egen
Overbeviisning have større Kald til Digtekunsten end
„Gjengangerbrevene“s Forfatter. Han kan nemlig ikke
tro, at Winther hylder den Teori, som i hine Dage
forfægtedes med alle Spidsfindighedens og Ordkløveriets
Fægtekaarder, at Messing, poleret med den fineste
Trippelse, er Mere værd i Kunstens Rige end de ædle
Metaller, som ere mindre omhyggeligt smeddede og
blankede; i saa Fald maatte hans Muse have fornegtet
sin Natur som Bondekone, der sanker vilde Bær i
Skoven, den maatte være bleven forvandlet til en
pomadiseret Stadsdame med Saffianssko; men dette
kan ikke . være Tilfældet, dertil er der i hans bedste
Poesi noget for Raskt og Djærvt, der siger, at han
vamles over det Slikkede og ikke bliver benovet ved
et Par haarde Vers eller ukogte Ord, naar de
forresten bære Geniets Præg, men synger med Baggesen:
„Kammeraterne sluge dem raa“ 1).
J) I et Brev til sin Broder Sylvester Hertz skriver Henrik Hertz
d. 14de Juli 1835 om denne Recension, som han mener er af Wil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>