Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da strakte jeg min Arm
mod Dig, Du Elskte, Søde!
Hvor mine Ord blev bløde!
Hvor Taaren trilled varm!
Jeg veed, paa Drømme troer Du:
min Drøm, den er en sand Profet,
o, Du kan tro Hvad Du har seet,
at i mit Hjærte boer Du.
Men, løst af Drømmens Baand,
naar her, forladt og ene,
jeg aldrig tør forene
min med Din bløde Haand,
da gjør min Smertes Klage,
den virkelige, bitre Graad
mit Øje blindt, min Kind saa vaad,
og kalder mig tilbage.
I det nylig omtalte Brev til Ludvig Bødtcher siger
Winther, at Fru Werliin rejser bort fra Kjøbenhavn, og
han seer hende maaske aldrig mere. Hendes Mand var
nemlig d. 30te Januar s. A. bleven udnævnt til
Sognepræst i Hasle, et lille Stykke Vej uden for Aarhus. Hans
Frues Tilbedere vare blevne ham for mange, og han
vilde langt bort fra Kjøbenhavn; derfor søgte han Hasle
paa Bornholm; men, da samtidig dermed et af samme
Navn i Jylland var ledigt, fik han af en Fejltagelse
dette.
Inden Afrejsen dertil kom Fru Werliin ud til
Pastor Schacks paa Christianshavn for at tage Afsked med
sine Veninder, Døtrene i Huset der. Hun udtalte da, at
det var meget mod sin Villie, hun flyttede fra
Kjøbenhavn. Efter at have opregnet flere Grunde, hvorfor hun
helst vilde blive der, sagde hun: „Og Hvad der nu
gjør mig allermest ondt er, at jeg ikke skal faa sagt
Farvel til Chr. Winther, som er kommen saa uhyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0020.html
