Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget virkelig Digter han var, har man i „Alfernes
Plejesøn", som er skrevet netop i denne Tid1). Dette Digt
er aabenbart et Foster af de her omtalte Forhold. Chr.
Winther lader Alferne tage Naturbamet fra dets Moder
og faaer derved Lejlighed til at skildre Moderhjærtets
uendelige Smerte ved, at hendes Dreng er berøvet hende,
denne Smerte, som han netop selv var Vidne til. Det
er jo et Ekko af de nys meddelte Digte, naar det i
Slutningen af „Alfernes Plejesøn"s anden Sang hedder:
For hvert et Suk, der letted mildt
det pinte Moderhjærte,
een Tanke vakte atter vildt
en Længsel og en Smerte:
„Min Thorvald, o, min lille Dreng!
„O gruelige Smerte!
„Hvem reder nu i Kvæld Din Seng
„og lytter til Dit Hjærte?
„Hvem viser Dig de hvide Lam,
„Daadyrene i Lunden?
„Den gule Gæsling paa sin Dam?
„Hvem la’er Dig klappe Hunden?
„Hvem glatter nu Dit blonde Haar?
„Hvem tørrer Dine Taarer
„og kysser Dig og trøster, naar
„den runde Arm Du saarer?
„Hvem pusler om min egen Søn?
„Hvem pynter Dig en Dukke?
„Hvem læser nu sin Aftenbøn
„paa Knæ foran Din Vugge?"2)
Freya græd jo Taarer, som vare Guld. Saadanne
Taarer er der i dette Digt. Winthers Profeti om, at Moder
*) Første Gang offentliggjort i Heibergs „Urania" 1844. 2)
Sammenlign hermed Versene S. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
