Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dvæler ved den friske, lyse Morgen eller den klare Dag,
og medens disse straale over hans i tidligere Tid skrevne
Kjærlighedssange, gaaer der igjennem Digtene „Til Een“,
inden hun var bleven hans Hustru, en Sorgens
Afiten-og Nattestemning; hendes dybe Smerte har denne
Virkning paa ham; han siger nu Hvad han ikke før har
sagt:
»Thi ak, paa Livets Strande,
„langs Verdens vilde Strøm,
„er Smerten kun det Sande,
„men Glæden — er en Drøm*).
Mange af disse Digte ere skrevne om Natten for at
sendes hende om Morgenen. Et begynder han
saa-ledes: „Det er Midnat, Alt er stille" *), et andet
saa-ledes: „Nu Dagen lukket har sit øje, bag Skyen alle
Stjærner dø“8), et tredie4) har følgende Indledningsvers:
Se, Vintersolen bleg og mat
bag Skyen daler ned;
der kommer nu den stille Nat
og tager Maanen med
og kalder Stjærner hist og her
fra Himlens Dybde frem
og siger: „Kom Du kun og vær,
som var Du i Dit Hjem*.
Han siger5):
Naar Natten kaster sine Skygger
ud over tavse Sø og Kyst,
da kommer Sorgen hid og bygger
sit Natteleje i mit Bryst;
eller6):
Naar Dagen er bortgangen
og Natten falder paa
*) „Til Een", Nr. 90. *) Nr. 32, IV. ») Nr. 68. Nr. 82. 6) Nr.
66. ®) Nr. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
