Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og alle de smaa Stjærner
paa Himmelbuen gaa,
da slumrer vel mit Øje;
men Tanken iler frem
og seger gjennem Drømmen
til sit elskede Hjem.
Atter hedder det1):
Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund,
at jeg kysser Dine Kinder,
at jeg kysser Dig paa Din røde Mund,
mens hede mine Taarer rinder;
der er da en Vemod i Dit Blik,
en Verden saa fuld af Kummer,
der jager mig som et Dolkestik
i Hjærtet og af min Slummer.
Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund!
Vi staa paa den grønne Banke,
hvor Sundets Bølger ligge i Blund2) —
og Hver har sin egen Tanke:
fjærnt over Havets violblaa Vand
Din Længsels Duer er fløjne;
jeg drukner min Længsels stærke Brand
i Dine velsignede Øjne.
Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund,
jeg synes, vi vandre alene,
tavse og stille i Vaarens Lund
under duftende Bøgegrene;
det vifter saa mildt, det aander saa sødt,
og vore Hjærter er stemte
som Æolsharper og tone saa blødt —
men Smertens Sange er glemte.
Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund,
jeg synes, at, ramte af Døden,
vi ligge sammen i Jordens Grund
og vente paa Morgenrøden.
*) Nr. 81. 2) Vistnok ved Skodsborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
