Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Dit rerende, blonde,
Dit silkebiede Haar
min vansmægtende Tanke
saa sød en Drem sig faaer.
De yndigste Noveller
jeg aner i Dit Blik;
jeg ingen Bog saa dejlig
end før for Øje fik.
Som Engle om Madonnas
hellige Hoved staa,
saa tusend Fantasier
en Glorie om Dig slaa.
I dette hendes Blik er der — som sagt — „en Vemod,
en Verden fuld af Kummer"*); det er klart2) og udgaaer
med stærk Lue fra Øjnenes „milde Stjærner"3). Der er
Dug om dette øjes Blaa4), og han taler om dets Blink
og dets Sitren med Brynet5), sagtens en Følge af, at
„Sorgen har kysset hende"6). Han hilser disse Øjne
og dette Blik saaledes7):
To milde Stjærner vogte
saa kjærligt paa min Vej,
at jeg var rent afsindig,
hvis jeg dem fulgte ej.
O, kjære, klare Stjærner!
Bliv ved at tindre smukt,
og led mig over Livets
vildtsvulmende Bugt!
Jeg grunded har saalænge,
men ej til Klarhed bragt,
hvorfra I vel har hentet
hin underfulde Magt,
*) Nr. 81. 2) Nr. 52. 8) Nr. 42 og 61. 4) Nr. 27. ») Nr. 52.
6) Nr. 43. *) Nr. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
