Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kun lever, som kun aander
for Hvad der er stort og smukt,
’ ak, men dybt i Kval sig vaander,
mæt af Livets bitre Frugt.1)
Dog er hun ingen klynkende og klagende Skikkelse;
hun er „glødende som Rubinen, stærk som
Karfunkelsten"2); han siger til hende:
Nej — jeg veed, Du dvæler ej
svag i Sorgens Fængselsskranke,
og Din Sjæl ej sygner — nej!
Kjækt paa alt det SkjønnesVej
sender Du Din stærke Tanke;8)
thi kraftigt, sundt Dit Hjærte luer,
Du er saa dejlig, fin og kjæk,
og Livets Roser, Mælk og Druer
i Mismod ej Du kaster væk.4)
Forresten er hun undselig5) og blufærdig6), uskyldig7),
from8) og blid9), tryg og fortrolig10); han kalder hende
„Du hvide Vemodige" n), og tidt er hun tankefuld12),
naar hun med Haanden under Kind13) troer sig alene.
Hun er en yndig Viv14) med evige Ynder, evig Skjøn-
hed, der huldt forkynder sig i alt Dette, som kun stam-
mer fra Jord15).
Han giver os ogsaa Lov til at kikke faa øjeblikke
ind i hendes Bolig, hvor „hun sysler ret saa nydeligt"16).
For hendes Vindve skyder
en Rosenstok sig op;
ud gjennem Løvet bryder
rødmende Knop ved Knop.17)
>) Nr. 32 IV. >) Nr. 54. ») Nr. 12. «) Nr. 34. 6) Nr. o.
•) Nr. 54. 7) Nr. 6. 8) Nr. 6, 18, 41, 64. ®) Nr. 18. 10) Nr. 74.
“) Nr. 41. **) Nr. 12. 1S) Nr. 52. “) Nr. 39. 16) Nr. 76. 16) Nr.
52. »») 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
