Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ak, i hendes Smil, i Sukket,
i det milde, kjære Blik
har mit Hjærte dybt inddrukket
Evighedens Ungdomsdrik.
Hun har en huld og sød Stemme1), en klog Pande2),
der er Roser paa hendes lilieskære, bløde Kind3), og
hendes Læbe er fin og rød4); hendes „Kind og Mund
smile med sit Purpur, med sin Sne, som en Rose, som
en Lilie"5); men Sorgen bleger det Alt.
Disse Øjne var forgrædte,
dette Blik var sorrigmat,
disse Læber var saa trætte
og af Smilet rent forladt.6)
Han taler om hendes „skjønne Lemmer"7) og hendes
kjær-lige, bløde, fine Haand8). I hint Brev, som han skrev
til Ludvig Bødtcher, er han henrykt over dennes
Betegnelse af hende som „den Blegrosenfarvede" og beder,
om han maa eje den. Ofte i sine Digte kalder han
hende sin Rose9) og siger, at der i hendes Væsen boer
en Sødheds Kilde10); han taler om
den Elskovs dybe Mystik,
som jeg har læst i Dit Blik,
i hver Lade, i Din Gang
i Haarets Farve og i Stemmens Klang.11)
Han priser hendes Hjærte, der sukker ømt12):
dette Hjærte, som har banket
livligt, kjærligt, rent og purt,
.dette Hjærte, som har sanket
Tusendfryd — og Smertens Urt,
^ Nr. 79. s) Nr. 28. 8) Nr. 27 og 28. *) Nr. 19. 6) Nr. 19.
6) Nr. 32 I. *) Nr. 19. 8) Nr. 76. °) I Nr. 24, 25, 28, 32 I, 34,
41, 44. Nr. 52. n) Nr. 76. 12) Nr. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
