Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fødte Rytmer, kunde trænge dybt ind i hende; med Rette
sagde han til hende1):
Du, som har Øre for en Sang
og for al Skjønhed Øje,
som følger kjækt en Tankes Gang
i Dybet og det Høje;
Du har en Sjæl saa varm og øm,
der frit sig lader vugge
i andre Hjærters søde Drøm,
af andre Hjærters Sukke.
Hun søgte ogsaa gjærne Berøring med andre Digtere,
selv om disse personligt stod hende fjærnt. Herom
vidner f. Ex. følgende karakteristiske, hidtil utrykte Brev,
skrevet i denne Tid, til hende:
„Højstærede Frue!
Jeg maatte være det utaknemmeligste Menneske,
om jeg ikke, i det øjeblik, jeg sender Dem Deres
blomsterkronede Fad tilbage, lagde min oprigtige Taksigelse
derpaa og bad det om at overbringe Dem samme med
ikke mindre Ynde, end det overbragte mig de
fortræffelige Frugter. Jeg spørger mig selv, hvormed jeg kan
have gjort mig fortjent til en saa stor Godhed fra Deres
Side, og det glæder mig usigeligt, at jeg kan svare mig
selv: „Ved Intet!" Thi at erholde Hvad man har
fortjent og følgelig har Krav paa, er jo kun en Rettighed;
men alle Rettigheder ere kjedsommelige. Derimod at
modtage Hvad man aldeles ikke har fortjent, det er
først virkelig at modtage; kun Det er en virkelig Gave.
Og om Gaverne hedder det jo:
„Sie kommen von oben herab in ihren eignen Gestalten
l) S ml. Digtn. X, S. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
