Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkelige Digtere" og „at den udentvivl er nødvendig,
forat deres Produktioner skulle faa den rette Folie";
men, jo mørkere Natten er, des lysere glimte
Stjærneme, og des mere drages Tanken opad mod det skjulte
Land, hvorfra Sangen strømmer, og hvortil Vejen gaaer ;
al vor Melankoli er kun en forklædt Hjemve; med
andre Ord : den er et Vidnesbyrd om, at vi virkelig besidde
et saligt Hjem, hvortil vi tilsidst skulle vende tilbage,
og hvor vi Alle skulle samles. Poesi, Filosofi og
Religion stemme saaledes i deres Centrum overens." Naar
disse Ord bleve anvendte paa Chr. Winther, har han
følt dem som en ellers dybsindig Mands overfladiske
Tale, der lød godt, men ikke kunde anvendes i det
givne Tilfælde. Æstetikken og Sangens Ævne kunde
ikke trøste Chr. Winther, naar han etisk følte sig
anklaget, og mange Vidnesbyrd samstemme i, at dette var
Tilfældet. —
I den Aarrække, Fru Werliin levede som fraskilt
Kone, forlod hun flere Gange for længere Tid
Kjøbenhavn; hun var saaledes et halvt Aar hos sin
sindssyge Søster i Holsten, og med sin Fader foretog hun
sig en længere Rejse til Italien. Det er denne, Winther
viser tilbage til, naar han i et Digt, han sender hende
med Blomster, siger om disse1):
De veed, at i Orangens Lande,
paa lavrbærklædte, fjærne Strande
Du drukned fast i Blomst og Blad,
at paa St. Gotthards Skallepande
Kjærminderne Du hilste glad.
Da hun vender hjem, synger han8):
>) Sml. Digtn. III, S. 241. *) Smsteds S. 193.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
