Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velsignet Skibet være,
velsignet Havets Vand,
som venligt vilde bære
Dig atter til vor Strand!
Velsignet hver en Luftning,
der svæved om Din Kind,
velsignet hver en Duftning,
som kvægede Dit Sind!
Velsignet i-det Fjæme
i Himlens Herlighed
den klare, fromme Stjæme,
som Dig tilsmilte Fred!
Ak, mangen Nat er svunden
og mangen bitter Dag,
mens jeg, i Smerte bunden,
har talt mit Hjærtes Slag.
Jeg mægted ej at fri mig
for Sorgens Trylleri —
og Timen foer forbi mig
med intet Indhold i.
Men nu — Du bringer Freden!
Ej sandt? Du har ej glemt,
at Du for Evigheden
har mig Dit Hjærte gjemt?
Det er jo underligt, at Fru Werliin i 1843
separeres fra sin Mand og ikke før i 1848 holder Bryllup
med Winther. Jeg kan ikke gjøre Rede for
Enkelthederne i dette Forhold. Han siger etsteds: „Jeg har
aldrig anseet det for en saa stor Synd at hindre eller
idetmindste torhale en Ægteskabs Forbindelse, der
gjæl-der hele Livet, som at ville fremskynde eller begunstige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
