Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men — elske Dig og elske Alt,
hvad i Dig lever huldt og røres,
hvorved til Liv Du har mig kaldt,
hvormed mit Liv til Liv først gjøres,
velsigne Dig, hvem Naadens Gud
mig sendte som sit eget Bud,
velsigne Dig for Ord og Smil,
dér sløved Smertens hede Pil,
velsigne Dig for Taaren selv,
som, hjærtelettende og mild,
afleded Sorgens vilde Elv,
det kan jeg — men jeg kan det kun
med stille Ord, naar Mund ved Mund
mit Hoved til Din Kind jeg lægger!
Som han smykkede hende med Sange, saa vilde han
gjærne smykke hende med Spange. Fra sin Rejse i
Italien havde han medbragt en stor Mængde Gemmer*
som vare sjældne og kostbare; lidt efter lidt lod han
dem indfattes til hende, saa hun havde et Juvelskrin
fyldt med saadanne. I et Digt siger han til hende1):
Jeg kalder Dig min Sol;
thi fra mit Hjærtes Hjem
Du stadigt lokked frem
mig Sangens Rose og Viol.
Iblandt de Stene, han ga,v hende, var der en ægyptisk,
som var udskaaren paa bægge Sider, hvorfor den blev
indfattet saaledes, at den kunde drejes; paa den ene
var der en Sol, paa den anden en So: Himlens og
Jordens Frugtbarhedssymboler; den vilde han gjærne
have, at Julie altid skulde bære; men det gik nok
hende som Athenienseren Phocions Hustru, der engang,
da en fornem og forfængelig Jonierinde stillede sine
kostbare Klæder og Juveler til Skue, svarede: „Hvad
!) En Saml. Vers, S. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
