Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham1): „Jeg har aldrig hørt Chr. Winther sige fire Ord,
hvoraf man kunde faa ud, at han var den store Digter."
Allerede i 1822 kalder han sig selv „den
kjedsomme-ligste af alle Materier". Inden han holdt Bryllup, gav
hans Hustru ham engang en Rose, og han modtog den
som Pant paa, at hun tilgav „Kjedsomheden", som hun
havde maattet lide ved hans Færd2). Da han er bleven
gift, lader han sine Husnisser optræde i et Digt, han
engang skriver, da hans Hustru er rejst bort; han
fortæller hende3):
Der sidder en og gloer saa vredt
midt i vor Dagligstue,
for han saalænge ej har seet
sin allersødeste Frue.
Naar stundum i Dit Kabinet
jeg ligger og vil lure,
saa sidder en paa Hyldens Bræt
og siger med Miner sure:
„Her ligger han igjen! Nej, her,
„det seer jeg ikke gjærne;
„han gjør saa skummelt, mørkt, hvor fer
„mig tindred huldt en Stjærne!"
En anden af den lille Flok
raaber fra Lysekronen:
„Af Manden har vi Mer end Nok,
„vi længes efter Konen."
En tredie af satirisk Art
med Smil og sleske Miner
mig hvisker: „Her er tomt og bart
som i Din Sjæls Ruiner."
*) Denne Ytring var henvendt til Fabrikant Chr, Sødring, der
har fortalt mig den. 2) Sml. Digtn. III, S. 69. 8) Smsteds S. 259—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
