Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han er grov, den lille Fyr,
uvoren og fortrædelig;
ej kan jeg paa ham holde Styr,
han siger, jeg er kjedelig.
Og, da det er saa sandt, v:d Gud,
saa maa jeg tie stille
og taale, at han leer mig ud,
den uopdragne Lille.
Som sagt: Chr. Winther opholdt sig mest i sit Værelse,
hvor hans Hustru sjældent besøgte ham. Efter sit
Bryllup læste han meget flittigt; den første Bog, han da
satte tillivs, var Dickens* Martin Chuzzlewit. — Naar
han kom ind til Maaltiderne, bragte han, trods sin
Tavshed, Søndagsstemning med sig. Som han altid havde
været vant til at kysse enhver ædel Dames Haand,
saa-ledes gjorde han det ogsaa overfor sin Hustru. Selv i
Selskab forlangte han altid med Bestemthed Bordpladsen
ved hendes Side, ligesom han ogsaa altid i Dagligstuen
satte sig ved hendes Stol, og man fik da Indtryk af,
at han der befandt sig saare vel. Til det Yderste var
han optagen af hende; men det Samme kunde maaske
ikke ganske siges om hende overfor ham. Til Frøken
Benny Spang sagde hun engang: „Hellere en gammel
Mands Herskerinde, end en ung Mands Trælkvinde!" —
Om Sommeren laa Winthers paa Landet, saaledes
i 1849 paa „Dejligheden", et Bolsted i Skovene om
Ry-gaard ved Bramsnæs Vig. Herfra skrev han d. 18de
August til sin Svigerinde, Fru Thora Petersen1):
Vi bo paa „Dejligheden" — det er sandt!
Hvorhen vi gaa, i Dal, paa Høje,
i Skov, ved Sø, til hver en Kant
en Skjønhed lukker op sit Øje.
*) Sml. Digtn. II, S. 93.
N. Begh: Chr. Winther. III. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
