Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Rigdom af Poesi, som boer i Dem; men De har i
gode Timer styrket og oplivet Dem selv ved Sang og
Strængeleg." Han beder ham om Digte, „jo flere, desto
bedre", til „Nye Digtninger af danske Forfattere"; men
„med oprigtig Beundring og Højagtelse" svarer Kaalund,
at han ingen har.
Ludvig Bødtchers Poesi vedblev Winther med at
sværme for. Den 22nde Jan. 1863 opfordrer han ham
til Sang og siger da til ham:
Din Sang er liflig, klar og sod
som Draaben, der bag Blomsterstøvet
er gjemt i Liliens Jomfruskjød,
før Kubens Flyver den har røvet.1)
I sit Svar siger Bødtcher:
Ak Du, hvem Din Musa blev evig huld,
hver dristig Bøn tør Du vove:
Din Troskab hun lønner med alt sit Guld
og sine grønneste Skove.
Efter sit Ægteskab kom Winther ikke saa ofte som
før til Bødtcher, der til det Sidste beholdt sin lille
Lejlighed i „Civilisationens Centrum" Sværtegade Nr. 5, hvorfra
Winther saa tidt havde beskuet sin Julie ligeoverfor.
Her levede Bødtcher efter Winthers Sigende „aldeles
som i den evige Stad, kun under lidt forandrede
Former"2). Den væsentligste Aarsag til, at Winther ikke
kom der, var vistnok, at han ikke .syntes om Bødtchers
„Menageri", hvormed han betegnede det Selskab af
gamle Originaler og Karikaturer, som denne Poet fandt
Morskab i at samle om sig; han havde engang tolv
Saadanne og sagde da, at, naar han gik Tur med dem
*) Se Sml. Digtn. X, S. 56—57. 2) Breve fra og til Ingemann, 415.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
