Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Volden, følte han sig som en hel Pascha. En Aften,
da Winther sammen med Erik Bøgh gik bort fra
Bødtcher, udtalte han: „Det Menneske har aldrig bestilt
Andet end ligge paa en Sofa og læse „Riises Arkiv",
og saa kan han alligevel blive ved med at skrive Digte,
som jeg misunder ham. Jeg har ikke mere Poesi i mig,
end mine gamle Støvler." —
Winthers trykte Breve vise paa flere Steder, at han
kunde være stræng i sin Dom om Forfattere; ogsaa i
utrykte findes der Vidnesbyrd herom. Han taler om
„den forskruede, affekterte Kristian Arentzen“ og om
„den indbildske, uvidende, hovmodige, af al Kunst og
Gratie forladte Filosofus udi egen Indbildning Hr.
Rudolph Schmidt", der „sætter sig paa en høj Hest og
slaaer med Vingerne som en Hane". Andensteds taler
han om „den fortvivlede 1. Levin", der „har forhalet,
forkvaklet, forhindret, fortrædiget som sædvanligt".
Det er vel næsten umueligt, at han ikke skulde
have kunnet skatte Bjørnson som Digter; men
Politikeren skæmmede — for Winther som for Saamange —
Poeten. Han kalder ham „den politiske Harlekin" og
taler om hans „Vanvid"*). To Gange søgte Bjørnson
Winther, som imidlertid bægge Gange negtede sig
hjemme for ham.
Om Winthers venlige Forhold til en Mand af den
gamle Digterskole bærer følgende hidtil utrykte Brev
Vidnesbyrd:
19de Juni 1849.
Meget Ærede! Paa det Inderligste være De takket
for det mig fra Dem selv tilstillede Exemplar af Deres
») Se Breve fra og til C.W., S. 221-22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
