Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad tør jeg vel klage over?
Jeg har jo forskyldt det selv!
At jamre jeg ikke vover;
mit Indre mig hvisker: „Skjælv!*
Vær venlig, Du ensomme Stjærne,
som titter bag Skyen frem
og vinker mig fra det Fjærne —
ak, vinked Du mig hjem!
III.
Mit Liv var kun en usel
vanvittig Driven-om;
jeg tænker paa det med Blusel —
det fælder sin egen Dom.
Det seer kun golde Blade
paa svage Kvist og Gren;
jeg kunde det inderligt hade —
hvis ikke der var Een!
Een er der, som har straalet
et Lysglimt i min Nat;
hun viste mig klarligt Maalet —
og Hende har jeg forladt!
Jeg overspringer det sidste af Digtene fra 28nde
Jan. og et fra den følgende Dag, i hvilke han klager
over, at den sleske Gudinde for Sang med List og
Lempe har draget ham til sit Venusbjærg, drukket hans
Hjærteblod og er bleven hans argeste Fjende; han vilde
— som han før havde udtalt (II, S. 404) — hellere have
lært at pløje, at spande over Læst, tømre og flikke; thi
det havde været ham meget bedre. Den 5te Febr.
synger han i Nykjøbing:
Den sidste Gang, jeg hende saae,
og hende tavs Farvel jeg sagde,
sit elskte Hoved venligt paa
min ene Skulder ømt hun lagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
