Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun talte til mig vennehuldt,
hun var saa from og kjærlig mod mig;
mit Hjærte brændte smertefuldt,
da hun med sagte Skridt forlod mig.
Fortvivlelse var i min Hu;
fra Fredens Hjem jeg maatte drage
i Mørket ud — der er jeg nu —
ak, aldrig kommer jeg tilbage!
Den Ilte Febr. ender hans Digt saaledes:
Jeg kan ej sove — det er Nat —
min Angst — jeg kan ej fri mig for den,
jeg er saa ene — og forladt
har jeg mit Kjæreste paa Jorden.
Medens han saaledes færdedes i det Fjærne, var
hele Kjøbenhavn optagen af denne Begivenhed. Hans
Veninde Dorothea Liunge skriver d. 31te Jan. 1851 i
et Brev til Anna Nielsens Søster Mine Brennee*):
„Rygtet har vel fortalt Eder om den Skandale med
Winther; men jeg vil omtale den, da I vist ikke har
hørt den rigtige Sammenhæng. I Løverdags gik han
fra sit Hjem og sagde til sin Kone, at han gik op i
Ministeriet; da han ikke kom hjem om Aftenen, blev
hun urolig og sendte Bud, hvor hun kunde tro, han
var; men Ingen havde seet ham. Dagen efter fandt
hun paa hans Skrivebord en lille Seddel, hvorpaa der
stod, at, dersom hun ønskede, han skulde komme hjem
og taale alle Krænkelser, saa skulde han gjøre det;
men der stod Intet om, hvor han var tagen hen. Du
kan da tænke Dig, hvor fortvivlet hun var; man
fortæller, at hun med Monrad kjørte ud i Landet for at
x) Overladt mig af Kand. teol. A. E. Bojesen. Som man vil se,
svarer Meddelelsen her ikke ganske til den S. 177—79,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
