Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg holdt nogen — med de Ord: Pr æterea censeo, at
der er bedst i Danmark", eller rettere: at jeg kun kan
leve derI Maj 1855’ udsynger han i Rom sin
Hjemve1):
O, Skov, hvor mine Drømme boer,
Du Hav, som drukned tidt min Kummer,
Du Hegn, som Dig saa lønligt snoer
og skygged om min lette Slummer,
Du, lille Fugl. som kvik og bly
saae ned paa mig fra Bøgens Grene,
naar jeg i Hvidtjørnbuskens Ly
mig følte lykkelig og ene!
I har mig dog vel ej forgjet?
Siig, vil I venligt mig modtage,
naar jeg, til Døden mat og træt,
til Eders Hjem tør atter drage?
Siig, vil med samme Kj ærlighed,
som før, I atter Kræfter give,
at jeg kan glemme Hvad jeg led
og vække mig min Sang til Live?
Thi den er død, og jeg er død
i dette gamle, skumle Tempel,
som smulrer i sin Fortids Skjød
med Storheds halvudslidte Stæmpel.
Den stakkels Slægt, som kryber om
paa sine Minders sjunkne Grave,
har skræmmet Sangen fra mig, som
et natligt Syn i Dødens Have.
I denne rene Luft min Sjæl
sig som en Orm i Støvet vrider,
og midt i Skjønheds rige Væld
af Feberangst og Tørst den lider.
Den friske, yppige Natur,
huldt straalende med Frugt og Ranker,
har — som en fugtig Fængselsmur —
indsnevret alle mine Tanker.
*) Sml. Digtn. X, S. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
