Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, lig en fangen Trækfugl, der
med stækketVinge tam maa vandre
blandt Mennesker, med Længsel seer
i Luften svæve bort de Andre,
jeg lader Ojet felge med
hver Sky, som over Himlen sejler,
og i mit Hj ærtes Bitterhed
forvrængt og styg sig Skjenhed spejler.
Men snart — Gud give det saasandt! —
snart skal jeg staa paa Hjemmets Slette;
da falder Lænken, som mig bandt,
min Sjæl ter atter Vingen lette.
Jeg here skal det stærke Hav
tilraabe mig med mægtig Stemme;
min Sang skal vaagne i sin Grav,
jeg selv skal rejse mig — og glemme 1
Hans Hustru nød — til hans Trøst — i høj Grad
Livet dernede. Og dog gjentog hendes Sygdomsanfald
sig. Hun laa af Nervehovedpine og derefter i Marts af
en heftig Forkølelse, som slog sig paa Luftrøret, berøvede
hende Stemmen og foraarsagede hende ulidelige
Smerter; men saa glædede hun sig dobbelt, naar hun var
rask. Han sang til hende1):
Hvor Kapitæl og Sokler
af Muld sig hæve op
ret som de store Knokler
og Ben af Mammuths Krop;
mens Vaaren ung bevikler
dem Aar ud, Aar ind,
med Roser og Aurikler
og Vinle vs Silkespind;
der vandred Du fornejet
og kvæged sedt i Fred
Din Sjæl igjennem Ojet
ved al den Herlighed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
