Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde altid mærke, naar han vilde have Noget sat
igjennem hos dem; thi da trakterede han dem i længere
Tid med gode Cigarer. Endelig en Dag sagde han saa:
„Min Moster er saa syg, saa syg.“ Der blev saa
tilbudt ham at udføre et eller andet Arbejde. „Ja, Hvad
faaer jeg for det?“, spurgte han. Man bød ham altid
50 Rbd. mindre, end man havde bestemt; thi man
vidste, at han vilde sige: „Jeg faaer vel nok et halvt
Hundrede til?“ Han forlangte altid kontant Betaling og
ventede ikke gjærne en Time paa den.
En Dag, da han i sine senere Aar gik igjennem
Reilzels Boglade, traf han der Alvilde Muffelmann;
de blev gjensidig meget glade ved Mødet og passiarede
om gamle Dage; det var eneste Gang, de saaes efter
hans Bryllup.
Var han ved Sommertid i Kjøbenhavn, tog han
endvidere gjærne Kl. 3—4 et Bad ved Rysensten. Han
klædte sig af og gik i Vandet i en Kasse, men
svømmede saa derfra ud i det Frie, og han svømmede
udmærket. Paa Vejen hjemad besørgede han ofte Ærender,
og forskjellige Gange har jeg seet ham hos
Vildthandlerne staa og undersøge en Kalkuns eller nogle Ænders
Bonitet; naar han gik fra Butikken, kjøbte han Frugt
til at tage med hjem. Han kunde ogsaa finde paa at
invitere Gæster med ned paa saadanne Steder. Kaalund
har fortalt mig, at han gjentagne Gange var Gjenstand
for en saadan Indbydelse til en Frugtkjælder paa
Hjørnet af Amagertorv og Læderstræde, hvor Traktementet
var Moreller. De nød dem staaende, og Winther kunde
fortære „en forskrækkelig Portion". Han var en stor
Elsker af god Frugt, men holdt forresten af jævne Hver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>