- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / III. Gjennem brændinger til havn - Ægteskabsperioden /
271

(1893-1901) Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dagsretter, hvilket vil kunne sees deraf, at hans
Yndlings-spise — som før sagt — var Øllebrød med
Slaabroks-sild og Pandekager, hvilket Maaltid var det
sædvanlige om Løverdagen. Det skal dog heller ikke forties,
at han gjærne nød raffinerede Retter — men blot med
Maade. Spøgende kunde han bebrejde Henri Werliin,
at denne var kvantitativt Gourmand, medens han
hævdede sin egen Ret til at være det kvalitativt. Som
Ho-rats prædikede han Maadeholdets Filosofi, Maadehold i
Medgang som under Modgang, i Forsagelse som i
Nydelse. Saalænge det var mueligt, spiste han hver Dag
til Dessert et Æble. Sent paa Aaret gjorde han da altid
en Undskyldning, fordi han var den Eneste, der fik et
saadant; „men det var nødvendigt for hans Sundhed."
Efter Middagsmaaltidet, som i de Aar, vi her befinde
os i, sædvanligviis var Kl. 51/2, og ved hvilket han altid
livligt fortalte sine Oplevelser ude fra Byen, hvor han
ligefrem opsamlede Stof til Meddelelse i Hjemmet, vilde
han gjærne være aldeles i Ro og havde da sin bedste
Arbejdstid. Naar han saa var bleven iført sin Slaabrok
og havde faaet sin Pibe tændt, befandt han sig vel.
Snart var hans Værelse i den Grad opfyldt af
Tobaksrøg, at Husets Damer, naar de et øjeblik stak Hovedet
ind ad Døren, ikke kunde trække Vejret. For hans
Hustru, der led af nervøs Hovedpine, var det aldeles
umue-ligt at tilbringe en nok saa kort Tid derinde. I hendes
Stuer taaltes der ikke Tobak, og, inden han atter viste
sig i disse, sørgede han for at fjærne al saadan Lugt
fra Klæder, Haar og Skjæg, og dette skete ved Hjælp
af Eau de Verveine, Julies Yndlingsessens.x)

*) Efterladte Digte S. 106.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free