Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var det ham en kjendelig Lidelse at høre derpaa, og
han sagde ikke et Ord, da det var færdigt. Sangeren
Julius Steeriberg siger1): „Jeg kan saa godt forstaa
den Uvillie, som Chr. Winther nærede ligeover for visse
musikalske Gjengivelser af Digte, idet han — i
Modsætning til mange Andre — var for meget Digter og
Aandsaristokrat til at føle sig særlig hædret ved at blive
sat i Musik. „Erlkonig" f. Ex., fandt han, burde slet
ikke have været komponeret af Nogen, ikke engang af
Schubert. Goethes „Erlkonig" var ham Nok, og, skulde
han absolut tvinges til at høre Musik dertil, vilde han
blive mindst forstyrret af Weyses eller Reichardts.
Goethe følte, som bekjendt, paa samme Maade."
Lige saa lidt som Winther vilde høre sine Sange
sungne, kunde han som oftest lide, at hans Digte
deklameredes. En, som meente ham det godt og med
Fornøjelse havde hørt Fru Gjerling fremsige et af hans
Træsnit, fortalte ham det; han brummede vredt og gik
sin Vej. Han vilde overhovedet helst tale om alt Andet
end Literatur og Kunst. At der blev gjort Tegninger
til hans Digte var ham almindeligviis heller ikke
behageligt ; han syntes f. Ex. slet ikke om den illustrerede
Udgave af „Træsnittene".
Var saaledes Winther helst fri for at drages frem
som Digter, kunde der dog være Tilfælde, hvor en
oprigtig og skjøn Hyldest glædede ham; dette var saaledes
i høj Grad Tilfældet, da Carl Ploug tilegnede ham sine
„Samlede Digte" med det bekjendte prægtige, friske og
fuldbaarne Digt, i hvilket det hedder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
