Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg vil kun eengang Dig sige,
og sige det aabent og frit,
at der fra Dit Bord, det rige,
er dalet Smuler til mit;
at det vilde faldet svært mig
at synge min fattige Sang,
hvis ikke Du havde lært mig
de danske Toners Klang.
Du har oplukket mit Hjærte
for Sprogets Melodi,
for al den Jubel og Smerte,
som rummes kan deri;
og først, da jeg hørte klingre
dets Malm under Dine Slag,
gav sig mine famlende Fingre
med Hammer og Tang i Lag.
Hil sidde Du, gode Mester
ud af den herligste Kunst,
i Fred for vrøvlende Gjæster
og glad ved Musernes Gunst!
Gid længe Din Esses Lue
kaste sit rødmende Skjær
mod Livets Aftenbue
og Stjærnernes stille Hær.
Winther svarer1) med at sige, han selv klarligt føler,
hvor lidt han er Mester; han yder Ploug den rigeste
Anerkjendelse og ender med at udtale:
Din Sang har, som Malmet, jo Klangen og Vægten,
den ligner jo ej min „blødagtige Smægten".
Din prægtige Hilsen, dens mandige Stemme,
skal jeg og mit Hjærte ret aldrig forglemme.
Dog — tilbage til Christian Winthers Hjem!
Han holdt stærkt paa, at Festdagene der skulde
fejres; saa kom Fru Winthers Søstre med deres Familier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
