Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du maa ikke dø før jeg!
Fra Dit Hoved og Dit Hjærte
bør Du fjærne hver en Smerte —
Du maa ikke gaa Din Vej!
Hvad var Liv mig uden Dig?
Som Du seer, jeg knap alene
gaaer paa Frem?ned\a.nåo,\s Stene —
uden Dig Hvad blev saa jeg?
Du maa ikke dø før jeg/
Jeg har ikke langt tilbage,
og Du ber jo ikke klage,
naar jeg snart skal gaa afvej!
Allerede i Juni 1875 havde han skrevet1): „Jeg er
uden Smerter; men mine Kræfter aftage hver Dag,a og
denne legemlige Svækkelse følte han stadigt tiltage;
men aandsfrisk var han til det Sidste. Derom vidner
følgende hidtil utrykte Brev, som han skrev halvQerde
Uge før sin Død, nemlig d. 5te Dec. 1876:
„Kjære Const. Hansen! Jeg lider af to Ængstelser;
den ene er, at De maaske ikke har faaet mit Brev d.
3die Nov., og den anden, at De kunde være bleven
syg* Jeg er en saa sløfV> daarlig, ynkelig, jammerlig,
usel, elendig, fattig Korrespondent, at jeg visselig ikke
fortjener, at Andre skulde sætte Pen til Papiret for min
Skyld. Imidlertid, hvis De — hvad jeg haaber — er
saa rask, at De kan, saa send mig et Par Ord, som
kunne berolige mig angaaende Deres Befindende. Saa
er De rigtig god og overbærende imod mig.
Siden min Ankomst hertil — det er nu over eet
Aar — har jeg hverken hert Kunst eller seet Kunst
Jeg har hverken været i noget Teater eller paa noget
Billedgalleri. Men jeg tænker tidt i ensomme Øjeblikke
paa Kunst, f. Ex. paa Samlingerne i Miinchen, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
