Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Aaret 1830 studerede. Hvoraf det kommer, veed jeg
jo ikke; men jeg kommer tidt til at mindes et Billede i
det derværende leuchtenbergske Galleri, nemlig Joseph
og Potiphars Hustru. Maleren mindes jeg ikke; men
det var et stort Navn. Fru Potiphar var dejlig....
Saaledes søge alle Malerne jo at fremstille hende,
maaske for endmere at bevise Josephs store Dydighed. Var
det ikke interessant at male hende styg? •
Hr. Joseph Jacobsen nu staaer for Verden
som et Dyds vidunder;
jeg veed dog ej, hvorpaa man grunder
al den Berømmelse, han faaer:
hans Navn er blevet til Symbol;
Historien om ham man søger
forgjæves ej i Børnebøger,
som læses nu fra Pol til Pol.
Jeg troer nu ikke blindt paa Sagen,
fortalt som hist; jeg mener saa:
ved Gisning kunde man vel faa
lidt mer Sandsynlighed for Dagen.
Hvordan var da Fru Potiphar P
Var hun saa ung, saa sød og yndig,
som hun begjærlig var og syndig?
Der siges ej, hvordan hun var!
Maaske hun da var grim og gammel
og holdt sin Ryg ej ganske ret
og led af giftigt Aandedræt;
hvad Under da, at han blev vammel?
Var hun befængt med Skab og Fnat,
med sorte Tænder elfer ingen?
Ja, saa forstaaer man bedre Tingen,
at han sig frabad saadan Skat.
Og kan man saa vel undres paa,
at Joseph Jacobsen led ilde
ved Det, Fru Potiphar ham vilde,
og tænkte: „Det er bedst at gaa!“,
og at, da hun tog paa at nappe,
for ham i Snaren at faa fast,
han brugte sine Ben i Hast;
men derved misted han sin Kappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
