Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man er død og Alt forbi,
er Legemet ej mer vort eget.
Er der ej mere Liv deri,
er Sjælen ned- eller opad steget,
saa gjør det saamænd ligemeget,
hvor Klædemonnet bliver af!
Men, da man have skal en Grav
og se at komme snart afsted,
for ej at volde dem Fortræd,
som efter os paa Jorden gaa,
saa ønsker jeg — ifald jeg maa —
mit Leje i det Fri’ at faa,
helst under Græsset og i Læ
af et bredskygget Bøgetræ,
som staaer afsides paa en Mark.
Men, da jeg har det godt i Verden
— thi kjær og yndefuld mig er den! —
og altsaa helst jeg blev i Live,
saa kan til Overflod man skrive
med Kniv i Træets glatte Bark:
„Her hviler under grønne Tillie
„C. Winther, meget mod sin Villie".x)
Senere siger han2):
Frisk op, min Sjæl, lad ej Dig kue
af Tanken om den sidste Stund!
Mit Hjærte, Du bør ikke grue!
Du lever ved en himmelsk Lue,
der tændes ny bag Dødens Blund.
Den 18de Aug. 1869 skriver han3): „Er Mennesket
et frit Væsen, med Selvbestemmelse? Nej! Spørger man
ham, om han har Lyst til at være? Nej, han kastes
ubevidst hovedkulds ind i Livet. Spørger man ham om,
hvilke Ævner og Egenskaber han vil begaves med?
l) Dette Digts Slutning minder om Æneidens, hvor Virgil9 idet
han beskriver 7urnus*s Død, siger: „Med Harme jeg døer og uvillig
vandrer jeg heden". 2) En Saml. Vers, S. 42. 8) Breve fra og til
C.W., S. 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
