Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nej, Tilfældigheden tilkaster ham gode og onde Midler,
hvormed han maa se til at hugge sig igjennem.
Spørger man ham, om han har Lyst til at forlade dette Liv?
Nej, han skydes ud af Livet altid imod sin Villie. Men
nu kommer det Værste: Spørger man ham, om han har
Lyst til at leve efter den saakaldte Død? Nej, han maa
leve og fortsætte Tilværelsen (thi den saakaldte
Udødelighed er uomtvistelig, uimodsigelig sand); og i dette
fortsatte Liv maa han — saa siger man — ovenikjøbet
staa til Regnskab for det Liv, som han, uadspurgt, har
maattet kæmpe sig igjennem paa dette i Alverden
svævende og i det Uendelige forsvindende Fnug, som vi
kalde vor Jord. Er alt Dette trøsteligt?"
Omkring det Tidspunkt, da han holdt Bryllup,
skrev han et Digt, som viser, hvor utilfredsstillende for
hans menneskelige Personligheds etiske og religiøse
Udvikling hans hidtidige poetiske Virksomhed har været.
Det Poem, der her er Tale om, kalder han „Til en
Digter1)", men denne er aabenbart ham selv. Han
siger:
Du sang om Elskovs Fryd og Smerte.
Du smelted Dit og Andres Hjærte
og høsted Roser i Din Drøm;
Du dukked Dig i Blomstervrimlen,
men aldrig saae Du op til Himlen
og drev ej med paa Verdens Strøm.
Derfor i Livets bitre Kampe
Din Afmagt knuger Dig som Krampe,
af Himlens Lys er Du forladt;
Du ængstes ved en Fod at flytte,
Du griber om Dig — uden Støtte,
Du tumler som i bælgmørk Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
