Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veed, De holdt af ham, og vil derfor sige, han havde
sine Aandsævner usvækkede til det Sidste. Deres sidste
Brev til ham læste jeg for ham i Sengen, og han sagde:
„Naar jeg kommer op, vil jeg svare; men nu er jeg
træt. Det var dog rart at høre fra Constantin
Han-sen11.
Ja, i Tiden kan jeg sige Mere; men nu vil De
forstaa min Tavshed. Han døde med min Haand i sin,
og ingen fremmed Haand rørte ham1). Med Adas
Hjortepude under sit Hoved hviler han nu med
Narcisser og Roser ved sine Fødder; dog snart skal vi
atter mødes; thi vi længes; dog, nu gjælder det at
holde ud.
Min Henri bringer en Stok, som jeg beder Dem
bruge til Minde om Deres Ven; den holdt han meget
af2). Lev vel! Ida hilser, dybt forsørget, Dem ogalle
Deres, ligesom jeg selv.
Deres altid hengivne Julie Winther".
Den 31te Jan. s. A. skriver Ida:
„Kjære3) Constantin Hansen! Tør jeg takke Dem
meget for Deres venlige Brev . . . Baade Moder og jeg
ere meget bedrøvede over, at Faders Lig er bragt til
Danmark, fordi det er et gammelt Løfte til Fader, at
vi alle Tre skulle hvile i den samme Jord. Vi savner
Fader i hver en Krog; vi har kun eet ønske: snart at
kunne samles med Fader hos Gud. Fader har allerede
*) I et Brev til Snoilsky siger hun: „Jeg lukkede hans Øjne.
Den 1ste Jan. klædte jeg ham i hans sidste Dragt .... Mine
Tanker have vanskeligt ved at holde sig paa Jorden — der er saa
øde, saa tomt! Han længes! Snart! Snart!* 2) Den ejes nu af
Sigurd Constantin Hansen. 8) Her har Moderen indskudt „Hr.
Professor og Etatsraad".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
