Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slet ikke var inde i Forholdene. Derefter sang en svensk
Dame, Frøken Swabitz, „Lær mig, o Skov", og Præsten
for den norsk-danske Menighed i Paris, C. H. Lunde>
traadte da frem og lagde en Krans paa Kisten, ikke i
sit eget, men i Nordens Navn, „i Kraft af den Ret,
Taknemmeligheden giver, og efter det Mandat, han havde
som Borger i det Norden, paa hvis Aandsliv Winther
havde havt saa stor Indflydelse“. „Denne store Digter
havde udtrykkelig forlangt, at der ved hans Baare ikke
maatte holdes Lovtale over ham, da han hadede
Verdens Roes og Ordbram. Uagtet der nu her kunde
holdes en Lovtale, hvori ikke et Ord skulde være Bram,
men den simple Sandhed, saa burde den Dødes Ønske
holdes i Ære, og dette kunde ske i Overensstemmelse med
det gamle Ord: „Naar Hjærtet taler, saa tier Tungen".
Hjærtet takker for denne Digter, som til Vækkelse og
Berigelse sang sine Toner ind i Folkehjærtet, ind i det
ellers saa fattige Menneskeliv". Denne Tale1) løftede
den før saa svage Stemning ikke lidet. Tilsidst blev
der afsunget en Sang af Drachmann. Under hele
Sørgehøjtideligheden var Fru Winther tilsyneladende ikke
bevæget.
Hjemme i Danmark gjorde der sig strax ved
Underretningen om hans Død en stærk Stemning gjældende
i Retning af, at hans Lig skulde hvile i dansk Jord.
Han havde tidligere sunget2):
Nej, her paa den grønne O
med Skov og Sø,
med Bakker, Eng og Strande,
*) Se Berlingske Tidende 5te Jan. 1877. 2) Sml. Digtn. II,
S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
