Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun her jeg aander Liv og Mod,
her Vuggen stod,
og her min Grav skal stande.
Senere sang han1):
Jeg elsker Dig, gro nklædte 0,
der hviler som en smykket Mø
i Havets Kjæmpearme,
hvor i min Moders Favn jeg laa,
hvor Tankens første Glimt jeg saae,
og Hjærtet fik sin Varme.
Jeg elsker selv mit sidste Hjem,
som engang i sit skumle Gjem
min Haandfuld Aske rummer,
hvor efter Fartens Fryd og Savn
jeg lander i en sikker Havn
til dyb og evig Slummer.
Det var ham selv, der talte i „Vikingens" Qrd2):
Men, naar jeg sent er krum og graa,
jeg Fredens Søvn vil blunde,
hvor Sundets milde Bølger gaa
langs Herthas svale Lunde.
Vidt bekjendte ere hans Slutningord af Digtet
„Sjælland" 3):
Naar Alting er til Ende
og Natten stunder til,
naar slukket er i Mulmet
Livssolens Straalespil —
ak, kunde jeg da lægge
til Ro mig i Din Eng,
Dit Grønsværtæppe trække
over mig og min Seng!
I Følelsen af, at disse hans Ord ikke burde staa
til Skamme, og endvidere i Bevidstheden om, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
