Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spektoratet for Kirkegaarden, imod at dette paatog sig
Gravstedets Vedligeholdelse, saa at det synes skaanet
for nogensinde, naar de nærmere Slægtninge og Venner
ere gaaede bort, at henligge i forsømt Tilstand.
Talrige Digte forherligede Chr. Winthers Minde, og
alle vidnede de om, hvor højt elsket han havde været.
Staten bevilgede hans Enke 1000 Kroner aarlig.
Hun og Datteren tilbragte endnu nogle Aar i Paris.
Kræftsygdom, som havde dræbt flere af Fru Winthers
Søstre, angreb nu ogsaa hende, og hun led
overordentligt; hun tyede da tilbage til Danmark, hvor hun paa
Frederiks Hospital i Kjøbenhavn tilbragte en Tid under
uhyre Smerter, som hun bar med stor Sjælsstyrke og i
Gudhengivenhed. I sin sidste Tid erkjendte og udtalte
hun, at hun havde handlet galt ved at lade Ida blive
i Hjemmet, og at hun vilde raade Alle til altid at
anbringe en Sindssyg paa et Hospital.
I et Digt fra deres første Forbindelses Tid havde
Chr. Winther skrevet til hende1):
Men skal jeg do, og bort jeg gaaer,
mens Du maa blive her tilbage,
vil jeg, til Hjærtet stille staaer,
hver Afskedstanke rent forjage.
Jeg tænke vil: den ene Dør
oplukker jeg til evig Glæde —
det varer ej saa længe, fer
jeg seer Dig fra den anden træde!
Dette gik tildels i Opfyldelse; hun døde d. Ilte Juni
1881. I hendes Album havde han Juledag 1851 skrevet
dette hidtil utrykte Vers:
Jeg elsker Dig i hver en Alder,
jeg elsker Dig, naar Sneen falder,
*) Sml. Digtn. III, S. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
