Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
reste og klokeste nation av rødhuder som Wahcondah har
aandet paa?"
Haardhjerte løftet hodet med en stolt bevægelse og sa
n Har alderdommen blindet min far? Eller ser han saa
mange Siouxer at han ikke tror at der længer findes nogen
Pawneer?"
~Ja, det er den men’skelige forfængelighet og stoltheten!"
utbrøt den gamle mand skuffet paa engelsk. „ Naturen er like
saa sterk hos en rødhud som hos en hvit. Naturligvis, aassaa
en Delaware vilde anse sig for langt større end en Pawnee!"
Den gamle mand vendte sig imidlertid snart om mot
fangen og sa med mild stemme som litt efter litt begyndte at
skjælve :
nJeg har aldrig vær’t far eller hat no’en bror. Wahcondah
har skapt mig for at jeg skulde leve alene. Han har aldrig
latt mig faa hus eller åker som jeg kunde holde a’ som andre
folk a’ min race; ellers vilde jeg heller ikke ha vandret saa
vidt omkring. Men jeg levde længe hos et folk som bodde i
skogene og som jeg holdt a’ fordi de var modige og ærlige.
Pawnee, jeg har aldrig vær’t far, men jeg vet vel hvad en fars
kjærlighet er. Du ligner en gut, som jeg holdt a", og jeg bildte
mig ind at no’e a’ blodet hans kunde være i aarerne dine;
men hva’ gjør vel det? Du er en trofast kar og jeg vet at du
holder ordet dit, og ærlighet er en altfor sjelden gave til at en
skulde glemme den. Hjertet mit slaar mot dig, gut, og gjerne
vilde jeg gjøre no’e godt for dig."
Den unge kriger lyttet opmerksomt til den andens ord og
bøide hodet ned mot sit nøkne bryst som tegn paa den respekt
hvormed han mottok dem. Saa rettet han hodet atter op og
lot sit mørke blik igjen svæve ut i det fjerne. Men fælde
jægeren kjendte en krigers stolthet altfor godt til at han ikke
taalmodig skulde vente, indtil det faldt den anden ind at be
gynde samtalen paany. Endelig begyndte der at komme et
usikkert blink i Pawneens øine, flere ganger saa han hurtig
bort mot den gamle mand og endelig begyndte han at tale med
en stemme som forraadte tillid og venskap:
~Far, jeg har hørt dine ord. De er trængt ind i mine ører
og er i mig. Langknivenes hvithode har ingen søn, Pawne
ernes Haardhjerte er ung, men han er allerede sin families
ældste. Han fandt sin fars ben paa Osagernes jagtgrunder og
han har sendt dem til De gode Aanders prærier. Men Wah
condah vil snart rope os begge til sig: dig fordi du har set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
