Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
lyd til jorden. Esther tok hurtig fat paa arbeidet, hendes mand
hjalp hende og graven var snart færdig.
Da liket blev lagt ned i graven, saa Esther, som holdt
den dødes hode, sin mand fuld av angst ind i ansigtet og sa:
„Dette er forfærdelig. Jeg kan ikke kysse liket av min fars
barn."
Nybyggeren la sin brede haand paa den dødes bryst og sa:
n Abiram White, vi trænger alle barmhjertighet; jeg tilgir dig
av hele min sjæl! Maatte Gud i himmelen tilgi dig dine
synder!"
De kastet graven igjen. Esther la sig paa knæ ved siden
av den, og Ismael tok luen av sig, mens de begge mumlet en
bøn — —
Den følgende morgen fortsatte Ismael og hans familie sin
vei mot nybyggene. Da de nærmet sig det bebodde land, for
svandt toget mellem tusen andre. En del av Ismael Bush’s
talrige efterkommere levde siden som lovlydige borgere inde i
byerne; men om ham seiv og hans kone hørte man aldrig
noget mere.
KAPITEL XXXIII.
Pawneen naadde sin landsby uten yderligere eventyr. Hans
hevn hadde været fuldstændig. Ikke engang en eneste av
Siouxernes speidere var blit tilbake paa jagtgrundene, som man
maatte drage igjennem. Dagsmarsjene var av hensyn til de to
kvinder ikke saa anstrængende som vanlig, og det varte derfor for
holdsvis længe, før seierherren holdt sit triumferende indtog i
landsbyen under stammens jubel. Mødrene talte høit om sine
sønners ærefulde død, konerne pekte paa sine mænds ar, de
unge piker hyldet de tapre krigere med triumfsanger, trofæerne
fra de faldne fiender blev vist frem, de gamle fortalte om helte
gjerninger før i tiden og Haardhjerte blev erklæret for den tap
reste høvding som Wahcondah nogen gang hadde sendt sine
mest elskede barn Pawneerne.
Middleton hadde den glæde at se sine trofaste artillerister
mellem landsbyens beboere og høre deres høie hurrarop. Nu
da han hadde sine soldater hos sig, vilde han være mere uav
hængig i alt, hvad han foretok sig; nu vilde han let kunne
overvinde de vanskeligheter, som endnu stod tilbake, og hans
lille soldaterskare gav ham forhøiet anseelse hos hans nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
