- Project Runeberg -  Tajfun /
54

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 JOSEPH CONRAD

var i det Øjeblik af mindre Betydning for ham, og desuden
var det vanskeligt for nogen at høre, hvad han sagde. Det
lykkedes ham imidlertid at gøre dem det begribeligt, at
Kineserne var kommet i „Drift“ sammen med deres Kasser, og
at han kom for at afgive denne Melding. Hvad Mandskabet
angik, da var alt vel. Derpaa anbragte han sig beroliget paa
Dækket i siddende Stilling, idet han med Arme og Ben
omklamrede Maskintelegrafens Stativ, der var af svært
Støbejern. Hvis det gik til Søs, gik han vel med, tænkte han.
Kulierne skænkede han ikke mere en Tanke.

Kaptajn Mac Whirr havde forklaret Jukes, at han skulde
gaa nedenunder — for at se efter.

„Hvad skal jeg saa gøre der, Sir?“ Hans hele vaade Krop
skælvede, saa hans Stemme kom til at lyde som en Brægen.

„Se først efter ... Baadsmanden ... siger ... i Drift“

„Den Baadsmand er en forbandet Idiot,“ hylede Jukes
bævende og skælvende.

Det taabelige i det Forlangende, der var blevet stillet
Jukes fik denne til at føle Uvillie. Han var lige saa
utilbøjelig til at gaa ned, som om Skibet sikkert vilde gaa til
Bunds, hvis han forlod Dækket.

„Jeg maa have Besked ... kan ikke forlade ...

„De ordner det nok selv.“

„Slaas ... Baadsmanden siger, de slaas ... Hvorfor?
Kan ikke ... have Slagsmaal ... Bord ... Skibet. Vilde
hellere beholde Dem ... heroppe ... for det ... Tilfældes
Skyld, jeg selv ... skulde blive skyllet over Bord ... Stands
det ... paa én eller anden Maade. Se nu, hvad det er og
sig mig Besked ... gennem Talerøret fra Maskinen. Jeg
ønsker, De ... kommer for ofte ... herop ... farligt ...
færdes ... hen over Dækket.

Jukes, der stadig havde Hovedet i Klemme, var nødt til
at Jytte til alt det, der forekom ham at være et forfærdeligt
Forslag.

„Der er ingen Grund til ... De udsætter Dem ... saa
længe Skibet ikke ... Rout kender sine Ting ... god nok
... Skibet klarer maaske ... den Tørn alligevel.4

Paa én Gang forstod Jukes, at han skulde gaa.

«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free